Fortrydelse

Fortrydelsesret
Hvis du vil annullere en ordre
Ordrer, der endnu ikke er afsendt fra euronics.dk, kan annulleres ved at kontakte os på kundeservice@euronics.dk eller på telefonnummer 70 20 11 21.
 
Er varerne allerede afsendt af euronics.dk, har du mulighed for at benytte din 14 dages fortrydelsesret.
 
Hvis du nægter modtagelse af en vare, er det vigtigt, at du samtidig giver kundeservice besked, så vi kan følge op på dette og sikre, at du får refunderet dine penge.
 
Fortrydelse
Bemærk, da vi både sælger varer og tjenesteydelser, er der forskellige regler der gør sig gældende. Nedenfor ser du reglerne for hhv. køb af varer og tjenesteydelser.
 
For varer:
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler på euronics.dk.
 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
 
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på kundeservice@euronics.dk eller 70 20 11 21. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Angiv venligst samtidig, om du selv ønsker at returnere varen, eller om vi skal sørge for afhentning af varen. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Du bedes benytte vores standard fortrydelsesformular, som du finder her.
 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
 
Fortrydelse af en del af købet 
 
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 
 
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 
 
 
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
 
Du har også mulighed for at aflevere varen i din lokale Euronics butik. Husk i alle tilfælde at vedlægge en kopi af din faktura sammen med varen og gerne den udfyldte returformular.
 
I henhold til forbrugeraftaleloven skal køber selv bekoste eventuelle fragtomkostninger i forbindelse med returnering. Hvis vi skal sørge for afhentning af varen vil fragtomkostningerne ved returnering beløbe sig til DKK 399,00 (hvidevarer, fladskærme og PC) og DKK 99,00 kr. (små el-apparater, mobiltelefoner og tilbehør). Drejer det sig om en hvidevarer fladskærme og lignende skal den stå i gadeplan, klar til afhentning. Er dette ikke tilfældet, kan der forekomme ekstra omkostninger til håndtering af varen (ud-/nedbæring – pris: DKK 199,00 pr. stk.)
 
Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post eller fragtmand. Dette gør sig gældende for visse hvidevarer og enkelte andre varer indenfor kategorien forbruger elektronik.
 
Udgifterne for returnering af disse varetyper forventes højst at beløbe sig til ca. 899 DKK.
 
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
1. levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
2. levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,
3. Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på.  
 
 
Du mister din fortrydelsesret, hvis;
- du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.
 
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
 
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
 
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
 
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
 
Såfremt du anvender din fortrydelsesret, refunderer vi ikke pengene for en eventuel opbæring eller montering.
 
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til den aftalte adresse, der kan variere afhængigt af produkttype. Vi oplyser indsendelsesadressen i en e-mail.
 
Returnerer du selv en vare, skal den altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.
 
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
 
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og den udfyldte fortrydelsesformular. Dette gøres for at sikre en hurtigere ekspedition.
 
Såfremt du har spørgsmål til reklamationsretten eller andet vedrørende handel med euronics.dk, kan du kontakte os på 70 20 11 21 eller kunderservice@euronics.dk
 
For tjenesteydelser (elektrikerydelser):
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
 
Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.
 
I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret. Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på.
 
Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde, der allerede er leveret.
 
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på kundeservice@euronics.dk eller 70 20 11 21. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Angiv venligst samtidig, om du selv ønsker at returnere varen, eller om vi skal sørge for afhentning af varen. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Du bedes benytte vores standard fortrydelsesformular, som du finder her.
 
Ydelser undtaget fortrydelsesretten
Følgende ydelser er undtaget fortrydelsesretten:
1. Udførte ikkefinansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
2. Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om,
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve de rimelige omkostninger, for det arbejde, der allerede er leveret. Det kan være følgende: materialer, arbejdstid, transporttid, etc.
 
Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Gå til kurv