Handelsbetingelser

Er der noget, du er i tvivl om, er du altid meget velkommen til at:

Ringe på 70 20 11 21 eller sende os en mail på kundeservice@euronics.dk. Vores åbningstider er mandag-fredag 8.00-16.00.

Vi bestræber os på at besvare  alle henvendelser indenfor 2 arbejdsdage.

 

Generelle oplysninger

Virksomhedens juridiske navn: EURONICS.DK ApS

CVR nr.: 28886047

Adresse: Niels Bohrs Vej 33 B, Stilling, 8660 Skanderborg

E-mail adresse: kundeservice@euronics.dk.

Telefonnummer: 70 20 11 21

Etableringsår: 2005

 

1. Registrering af dine persondata

Når du køber din første vare hos euronics.dk, bliver du registreret som bruger på siden. Vi registrerer flg. personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og e-mail.

 

Personoplysninger registreres med det formål at kunne levere varen til dig samt senere give dig mulighed for selv at følge dine køb hos euronics.dk.

 

Personoplysningerne registreres hos EURONICS.DK ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

 

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

 

Direktøren og den dataansvarlige for EURONICS.DK ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

 

Den dataansvarlige på euronics.dk er Klaus Ingerslev-Olesen

 

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

 

 

Dine oplysningerne vil ikke blive videregivet til tredjemand, og du har altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, ligesom du selv har ret til indsigt i samtlige oplysninger, vi har registreret om dig. Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mailadresse. Dog kan udvalgte oplysninger blive delt med Trustpilot (e-mail og navn) og Post Danmark ved pakkeforsendelse (navn, adresse, e-mail og telefonnr.), med henblik på at gøre vores service bedre.

 

Henvendelser i forbindelse med din brugerregistrering og persondataloven bedes rettet til euronics.dk på chatten, på 70 20 11 21 eller ved at sende os en mail på kundeservice@euronics.dk. 

2. Bekræftelse af ordren

Når du har afgivet en bestilling hos euronics.dk, vil vores system automatisk sende dig en mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter, du har bestilt. Vi anbefaler, at du gemmer eller printer mailen.  

3. Hvis du vil annullere en ordre

Ordrer, der endnu ikke er afsendt fra euronics.dk, kan annulleres ved at kontakte os på kundeservice@euronics.dk eller på telefonnummer 70 20 11 21.

 

Er varerne allerede afsendt af euronics.dk, har du mulighed for at benytte din 14 dages fortrydelsesret. Se nærmere under punkt 10.

 

Hvis du nægter modtagelse af en vare, er det vigtigt, at du samtidig giver kundeservice besked, så vi kan følge op på dette og sikre, at du får refunderet dine penge.

4. Priser

Alle priser er i danske kroner og inklusive 25 % moms, med mindre andet er angivet. Priserne gælder kun for ordrer til levering i Danmark på brofaste eller landfaste øer og omfatter derfor ikke Grønland og Færøerne. Levering til ikke-brofaste øer kan arrangeres mod et tillæg på DKK 499,00. Bornholm er dog undtaget herfra, da vores leverende samarbejdspartnere er bosiddende her. Kontakt kundeservice@euronics.dk for yderligere information. Der må påregnes en ekstra leveringsdag for leveringer til ikke-brofaste øer.

 

Der tages forbehold for afgiftsændringer samt pris- og korrekturfejl mv.

 

Alle vores priser er dagspriser og opdateres løbende.

 

Den pris, du ser på hjemmesiden, er med levering til kantsten og inkluderer ikke øvrige ydelser som eksempelvis op-/indbæring, dørvending og bortskaffelse af udtjent produkt.

5. Betaling

Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af følgende betalingskort: Dankort/VISA-Dankort, Mastercard, Maestro, VISA Electron, American Express, JCB og eDankort. Vi tager ingen gebyrer i forbindelse med betaling af kort.

6. Levering 

Nedenfor vises de enkelte priser. 

 

Service ydelse

 

Pris kroner

Levering til kantsten

 

0 ,-

Forgæves kørsel (genlevering)

 

399,-

 

Levering af hvidevarer sker med Skanlog. Leveringstiden er 1-5 dage, og vi leverer til Danmark (ikke brofaste øer undtaget).

 

Alle små el-apparater, mobiltelefoner og leveres med Post Danmark. Større forbrugerelektronik varer leveres med Post danmarks fragtmænd. Ved levering anbefaler vi, at emballagen kontrolleres grundigt, så evt. fragtskader opdages allerede ved levering. Hvis varens emballage er skadet ved modtagelse, anbefaler vi, at du noterer dette på fragtbrevet, når du kvitterer for modtagelsen. Du bør nægte modtagelse af varen, såfremt selve varen er tydeligt skadet ved levering. Herefter bedes du omgående kontakte os på – rma@euronics.dk eller på tlf. 70 20 11 21.

 

Opdager du, at varen ikke er i orden ved modtagelse, eller hvis du ved åbning opdager skjulte skader på varen (hvor der ikke har været synlige tegn på emballagen), så bedes du kontakte os på rma@euronics.dk eller på tlf. 70 20 11 21 hurtigst muligt og inden for rimelig tid. Vi anbefaler, at der reklameres over skjulte skader, som opdages efter udpakning, senest førstkommende hverdag kl. 12:00, da dette letter bevisbyrden overfor transportøren væsentligt. 

 

For at dokumentere skadens omfang, bedes du være behjælpelig med at tage billeder af både varen og emballagen. Ligeledes bør al emballage gemmes som dokumentation for, at der har været en transportskade eller en skjult skade.

 

Når vi modtager din reklamation, kontakter vi dig inden for 24 timer for at aftale det videre forløb. Vi bestræber os på at behandle alle retmæssige reklamationer inden for 21 dage. Se i øvrigt afsnit 9 om reklamationer her. Ved skader/mangler må produktet ALDRIG tages i brug, før vi har truffet en afgørelse om, hvordan reklamationen løses.

Varen må stilles

Hvis du ønsker det, kan det aftales, at varen stilles uden kvittering. Dette vil i så fald være på eget ansvar ved tyveri og evt. skader på produktet. Hvis dette ønskes, noteres det blot i kommentarfeltet i forbindelse med ordreafgivelsen.

Genlevering

Er du ikke er hjemme, når fragtmanden kommer, tages varen/varerne med retur. Du skal herefter aftale en ny udkørsel igennem kundeservice@euronics.dk eller selv sørge for afhentning. Såfremt vi skal køre varen ud til dig igen, skal du selv afholde fragtomkostningerne på DKK 99 kr. (små el-apparater og belysning) og DKK 399 (hvidevarer, Fjernsyn ol).

 

Bemærk i øvrigt at dørvending betyder en ekstra dags leveringstid.

Gratis levering til kantsten

Ved gratis levering vil varen blive leveret ved første tilgængelige hoveddør i gadeplan. Det betyder, at bor du i en etageejendom, stilles varen på gaden udenfor. Det skal desuden være muligt at tilgå hoveddøren med sækkevogn. Ønsker du hjælp til at få varen båret op, kan du med fordel bestille levering med opbæring (se nedenfor). Du vil dagen før levering modtage en SMS  eller mail med besked om at din ordre vil blive leveret den efterfølgende dag.

 

Der må påregnes en leveringstid på 1-4 hverdage afhængig af det specifikke produkt.

 

Den pris, du ser på hjemmesiden, er inkl. gratis levering til kantsten og inkluderer ikke øvrige ydelser som eksempelvis op-/indbæring, dørvending og bortskaffelse af udtjent produkt.

 

7. Installationsydelser – Fjernsyn og IT udstyr.

Ophængning af Fladskærme: 

Euronics.dk tilbyder ikke ophængning og installation af Fladskærme og IT udstyr for nuværende. Men forventer at introducere denne ydelse i fremtiden. Følg med på hjemmesiden.

  

8. Reklamation

Vi følger naturligvis de gældende regler i henhold til købeloven.

 

Som forbruger har du to års reklamationsret fra den dag, du modtager din vare. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i pris, alt afhængig af den konkrete situation.

 

Det er et krav, at du reklamerer inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at fejlen/manglen er opdaget, anses reklamationen altid for rettidig.

 

Ønsker du, at reklamere over en vare, bedes du kontakte os på rma@euronics.dk og medsende en detaljeret fejlbeskrivelse. Angiv venligst faktura- og/eller ordrenummer for købet af den vare, som reklamationen drejer sig om. Når vi har modtaget din reklamation, kontakter vi dig inden for 24 timer for at aftale det videre forløb. Vi bestræber os på at behandle alle retmæssige reklamationer inden for 21 dage.

 

Ved skader/mangler må produktet ALDRIG tages i brug, før vi har truffet en afgørelse om, hvordan reklamationen løses.

 

Ved returnering af en vare som følge af en reklamation betaler vi dine rimelige fragtomkostninger, såfremt skaden/manglen er dækket af reklamationsretten.

 

Du er selv ansvarlig for at returnere varen til vores lager eller en af vores butikker.

 

Vær opmærksom på følgende:

 

Før du kontakter os, kan det være en god idé at tjekke, at apparatet er korrekt tilsluttet. Du har to års reklamationsret for bl.a. fabrikations-og materialefejl. Skulle du opdage en fejl på din vare, er det vigtigt, at du reklamerer hurtigst muligt, da det ellers kan være svært at afgøre, om problemet skyldes en oprindelig fejl, der er dækket af købelovens reklamationsret, eller om fejlen skyldes slid eller forkert anvendelse.

 

Viser det sig, at der er en oprindelig fejl ved varen, kan du vælge at få den repareret eller ombyttet til et tilsvarende produkt. Vi har ret til at reparere varen, hvis det er uforholdsmæssigt dyrere for os at ombytte den, og vi i øvrigt kan udføre reparationen inden for rimelig tid.

 

Hvis det ikke lykkes for os at reparere fejlen første gang, kan vi i nogle tilfælde have ret til at forsøge at udbedre fejlen igen. Hvis det ikke kan lade sig gøre at udbedre fejlen inden for rimelig tid, har du krav på enten at få pengene tilbage, et afslag i prisen eller at få varen ombyttet til en vare, der minder om den oprindeligt indkøbte.

 

Hvis det viser sig, at du selv er skyld i fejlen, eller at der ingen fejl er på varen, vil vi opkræve et rimeligt gebyr for at undersøge varen. Det er dog en forudsætning, at du personligt har fået oplysning om gebyret og dets størrelse ved undersøgelsen, og har accepteret dette.

 

Der gælder andre salgsbetingelser, når der er givet garanti. Er der en garanti, afhænger dine rettigheder af, hvad der står i garantien. Her skal garantigiver bevise, at en fejl ikke er omfattet af garantien, derfor kan vi normalt ikke kræve undersøgelsesgebyr, når der er givet garanti. Selvom der er en garanti, har du stadig dine rettigheder efter købeloven.

 

Hvornår bortfalder reklamationsretten?

 

Reklamationsretten bortfalder, hvis det beviseligt kan påvises, at du selv er skyld i manglen/fejlen. Det kan fx være, hvis du har brugt varen forkert, eller det kan bevises, at der er blevet foretaget uautoriseret reparation. Dernæst bortfalder reklamationsretten også, hvis serienummeret er fjernet, eller hvis varen har været tilsluttet forkert eller med ukorrekt spænding/strømart.

 

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Varen sendes til:

Varen sendes til den aftalte adresse. Vi fremsender postlabel til indsendelse eller rekvirerer fragtmand til afhentning ved varer, der ikke kan håndteres af Post Danmark.

 

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Har du spørgsmål til reklamationsretten eller andet vedrørende handel med euronics.dk, kan du kontakte os på 70 20 11 21 eller info@euronics.dk

9. Fortrydelsesret

 

Hvis du vil annullere en ordre

Ordrer, der endnu ikke er afsendt fra euronics.dk, kan annulleres ved at kontakte os på kundeservice@euronics.dk eller på telefonnummer 70 20 11 21.

 

Er varerne allerede afsendt af euronics.dk, har du mulighed for at benytte din 14 dages fortrydelsesret.

 

Hvis du nægter modtagelse af en vare, er det vigtigt, at du samtidig giver kundeservice besked, så vi kan følge op på dette og sikre, at du får refunderet dine penge.

 

Fortrydelse

Bemærk, da vi både sælger varer og tjenesteydelser, er der forskellige regler der gør sig gældende. Nedenfor ser du reglerne for hhv. køb af varer og tjenesteydelser.

 

For varer:

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på euronics.dk.

 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

a) har modtaget din vare

b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på kundeservice@euronics.dk eller 70 20 11 21. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Angiv venligst samtidig, om du selv ønsker at returnere varen, eller om vi skal sørge for afhentning af varen. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Du bedes benytte vores standard fortrydelsesformular, som du finder her.

 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

 

Du har også mulighed for at aflevere varen i din lokale Euronics butik. Husk i alle tilfælde at vedlægge en kopi af din faktura sammen med varen og gerne den udfyldte returformular.

 

I henhold til forbrugeraftaleloven skal køber selv bekoste eventuelle fragtomkostninger i forbindelse med returnering. Hvis vi skal sørge for afhentning af varen vil fragtomkostningerne ved returnering beløbe sig til DKK 399,00 (hvidevarer, fladskærme og PC) og DKK 99,00 kr. (små el-apparater, mobiltelefoner og tilbehør). Drejer det sig om en hvidevarer fladskærme og lignende skal den stå i gadeplan, klar til afhentning. Er dette ikke tilfældet, kan der forekomme ekstra omkostninger til håndtering af varen (ud-/nedbæring – pris: DKK 199,00 pr. stk.)

 

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post eller fragtmand. Dette gør sig gældende for visse hvidevarer og enkelte andre varer indenfor kategorien forbruger elektronik.

 

Udgifterne for returnering af disse varetyper forventes højst at beløbe sig til ca. 899 DKK.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

1. levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,

 

2. levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,

 

Du mister din fortrydelsesret, hvis;

- du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

 

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

 

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

Såfremt du anvender din fortrydelsesret, refunderer vi ikke pengene for en eventuel opbæring eller montering.

 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til den aftalte adresse, der kan variere afhængigt af produkttype. Vi oplyser indsendelsesadressen i en e-mail.

 

Returnerer du selv en vare, skal den altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.

 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og den udfyldte fortrydelsesformular. Dette gøres for at sikre en hurtigere ekspedition.

 

Ved specielt fremstillede eller tilpassede varer, beder vi kunden om accept til, at fortrydelsesretten bortfalder ved købet, idet tilpasningen påbegyndes straks derefter. I tilfælde hvor det gør sig gældende, vil du blive informeret om det inden endelig accept af ordren. Revideret juni 2014 Side 24 af 32

 

Såfremt du har spørgsmål til reklamationsretten eller andet vedrørende handel med euronics.dk, kan du kontakte os på 70 20 11 21 eller kunderservice@euronics.dk

 

10. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

euronics.dk tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

 

euronics.dk tager desuden forbehold for fejl i tekster samt specifikationer på siden, og henviser derfor til den pågældende leverandør. euronics.dk forbeholder sig ret til maksimalt at levere 3 stk. af den samme vare til hver adresse.

 

Ønskes der flere end 3 stk. af den samme vare, bedes du kontakte euronics.dk på 70 20 11 21.

 

 11. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kunderservice@euronics.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Du kan klage til :

Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Du kan klage til Center for klageløsning via www.forbrug.dk.